(Vi har åbent)

Om mig og min passion

Mit navn er Luna, jeg er 29 år og det her er min passion…..Indehaver af Den Lille HundesalonSom noget nyt har jeg valgt at prøve at blogge, der er nok ikke mange der vil læse med. Men det er helt okay, jeg har mange tanker og ideer fra min hverdag som jeg elsker at dele. Dele med andre passionerede hundemennesker eller iværksættere. Så tyren er taget ved hornene …

De ting jeg vil skrive om vil blive råt for usødet og vil måske træde nogle over tæerne, andre vil få hjælp til evt. problematikker med pelspleje eller hundetræning eller også vil det forhåbentlig ramme med noget helt 3. Og jeg vil inderligt håbe det vil gøre gavn for dig og din hund. 

Jeg åbnede i 2017 Den Lille Hundesalon i Børkop. Jeg åbnede mit hjem for fremmede hunde, for at hjælpe dem og deres familie med pels plejen, på en tryg og rolig måde. Da jeg startede var jeg fast besluttet på at jeg kun gjorde hvad der var bedst for hunden. Det er hundene jeg elsker, hver og en og hos mig skal de have det godt og det skal de have så længe som overhovedet muligt. 
Det er hver dag min kæphest at tale på hundenes vegne! Og det har jeg heldigvis haft succes med. 

Selvom 2017 ikke er så længe siden, så har min lille virksomhed måtte vokse hastigt. Jeg fandt hurtigt ud af at jeg ikke kunne rede hundene alene. Derfor mødte jeg i 2018 den bedste makker man kunne ønske sig. Louise trådte til med en vilje til at lære og en kæmpe kærlighed til hundene som jeg kun troede, jeg selv havde. Om 1 mdr rammer vi i Den Lille Hundesalon´s 2 års fødselsdag og vi rummer idag 3 hundefrisører og 1 assistent i hjertet af Vejle. I smukke lokaler med plads og ro til vores hverdag i selvskab med hundene. 

Jeg håber i vil følge med her på min lille blog. Jeg vil dele alt fra vores hverdag også det der ikke altid er super fedt. Jeg vil selvfølgelig også dele en masse af min faglige viden i form af hundetræning og pels pleje…. og hvem ved. en dag deler jeg måske også noget af mit privat liv.